Min første skoleuge - møde nye mennesker

Første uge i skolen og alt var hektisk og foregik i konstant i et højt tempo! Jeg er næsten imponeret over, at jeg overlevede den, men jeg var nu til gengæld meeeegeeeet træt hele tiden.

Tirsdag var en laaang skoledag, både fordi den varede til kl. 17.20, men fordi de måske havde været lidt for optimistiske i forhold til mit japanske niveau, da jeg i timerne kun forstod cirka halvdelen af, hvad læreren sagde (de taler kun japansk i undervisningen). Jeg blev bagefter fortalt, at jeg kunne prøve at være i klassen igen i morgen, og hvis det stadig var lidt for svært, så ville jeg komme i en anden klasse. Selvom det var sent, var der stadig masser af mennesker på skolen og fik snakket med nogle stykker – især af dem, som ankom sammen med mig.

Kæmpe statue i Kamakura/Ofuna. Ser den hver dag, når jeg går til/fra stationen.

Onsdag var nok ikke lang, men den startede tidligt – som min dag nu vil starte hver mandag, onsdag og fredag – med at skulle stå op kl. 6.15 om morgenen -.-’ I det mindste er der god morgenmad at stå op til, men ellers er det ikke noget at prale af.

Efter skole blev jeg inviteret af nogle andre elever til at tage til Akihabara, hvilket jeg jo sagde ja til. Jeg havde endnu kun set lidt af Akihabara én gang om aftenen. Det skal siges, at det var vildt hyggeligt. Vi var omkring fire drenge og to piger. Vi kiggede i flere forskellige videospil- og mangaforretninger. Den anden pige som var med ved navn Buse(?) – det er svært med stavningen af de mange udlandske navne – er en kæmpe yaoi fan. Til dem som ikke ved, hvad yaoi er, så vil jeg meget overfladisk beskrive det som ”boys love” manga. Hvis man ønsker det uddybet, så google det! Så da vi fandt en kæmpe yaoi-sektion var hun i himmeriget. Hun anbefalede flere mangaer til mig, og jeg må da sige, at det næsten skal prøves (at købe en yaoi manga), men jeg besluttede mig for først at lave lidt research, da forsiden og den måske-eksisterende korte tekst på bagsiden af coveret sagde mig ikke så meget.

Da vi kom ud passerede vi, hvad der for fremtiden vil være min anden synd/afhængighed (den første var taiyaki): Crepes. Det var en lille crepe butik, og jeg blev straks betaget. Jeg havde set dem så mange gange i anime og manga, og jeg må sige, at de så intet andet end lækre og decideret syndige på displayet. Jeg fik selvfølgelig én (den var med jordbær, ”creme”, men det mindede mere om flødeskum og chokoladesovs), og jeg var solgt efter første bid. Det var hårdt, da jeg var nødt til at tage hjem, når jeg nu ellers bare var fristet til at blive ved de lækre crepes for resten af livet, men hjem kom jeg da – jeg må bare finde nogle flere crepe-butikker ;-)

Torsdag var der på skolen en "sushi-/mingle-party", hvor der både var elever fra vores skole, men også japanske EF ambassadører og unge, som undervises i engelsk af EF. Alle var bare vildt venlige, og det er åbenbart en del af japansk kultur, at man (nogle gange som det allerførste spørgsmål) spørger: "Do you have Facebook?" og "Can I have your Facebook?" Jeg ved ikke hvor mange Facebook venneansøgninger, jeg fik på de få timer, men det var da sandelig en ny rekord for mig – selv da jeg lige lavede den. Når jeg kommer hjem, så er 90% af mine venner på Facebook sikkert japanske – eller i hvert fald fra udlandet.

Jeg fik desuden min første smag på rigtig sushi fra Japan, og jeg begynder at tro, at jeg nok desværre aldrig kommer til at "enes" med sushi. Jeg prøvede det forsigtigt - først bare et stykke med ris og "egg roll" på, men jeg begav mig så ud i egentlig fisk. Første bid gik ok - jeg er nok bare ikke til hele følelsen af rå fisk, men det smagte da bedre end det, jeg havde prøvet hjemme i Danmark. Anden bid var dog en anden snak, for åbenbart putter de wasabi inde i sushi-stykkerne, så ved anden bid fik jeg wasabi med, og jeg måtte straks (på en næsten diskret måde) spytte det ud og skylde min mund med to glas vand. Wasabi er ikke bare stærkt - det nærmest sviger i hele munden! Jeg fatter ikke, hvordan folk kan spise det! Deres tunger må have groet immun over for det - eller også er deres tunger bare halvlamme - jeg ved det ikke. Men håbet om at kunne spise sushi må nok gemmes på hylden.

Fredag tog jeg med EF til noget kaldet ”Ramen Museum”, som, ja, er, hvad navnet indikerer. Det var dog en smule deprimerende, da vi tog af sted og var ca. seks drenge/fyre og én pige. Men sådan var det nu – desuden fik jeg en af fyrene ved navn Isahata til ved et uheld at kalde sig selv for halvt kvinde, så jeg ikke var helt alene ;-)

På vejen derhen var det selvfølgelig i myldretid, så metroen blev bare stoppet med mennesker – man må da ikke være det mindste klaustrofobisk i Japan! Jeg er normalt ikke klaustrofobisk, men jeg var da lige ved at udvikle det! Heldigvis var de andre, især Isahata, meget venlige og prøvede at hjælpe mig ved at lave lidt plads til mig og holde mig oppe, da jeg intet havde at holde i der, hvor jeg stod.

Da vi ankom og havde købt indgangsbilletten valgte vi, at vi altså skulle spise nu, for alle var sultne. Da vi kom til restauranterne var det et helt særligt syn: De havde genskabt en "gammel-stil restaurant-gade"-atmosfære. Det hele var så flot - loftet var endda malet som en nattehimmel (det skal siges, at der var meget højt til loftet). Vi startede med bare at gå rundt og kigge på de mange forskellige restauranter som alle havde nogle forskellige typer ramen at tilbyde. Jeg er i hvert fald bidt af ramen og havde en svær tid med at vælge, hvad jeg skulle prøve denne gang. Bagefter at have spist den lækre ramen gik vi op igen til selve "museumsdelen", hvor der var billeder af de forskellige typer ramen, og hvordan den udviklede sig. Der var endda gammelt kokke-udstyr udstillet og et kort over ramens udspredning i verdenen (butikker i landene) - og en kæmpe stor racerbane til små radiobiler (spørg ikke, hvorfor den var der).

Alt i alt var det en spændende første skoleuge, og imorgen skal jeg på ekskursion til Nikk,o som er kendt for sine templer/shrines, med EF (Grant og Claire vil forresten være der). Jeg glæder mig virkelig - gid jeg bare ikke skulle så tidligt op.