Endelig kom den længeventede dag, hvor jeg starter mit eventyr til Japan! Idag (d. 3 Juli) startede jeg med, at min mor, søster Nina, nevø Nicklas og min dejlige veninde Ann kørte med mig til Billund lufthavn kl. 8.30. Efter lidt morgenmad (selvom jeg selv ikke havde så synderlig meget appetit) og en dybfølt afsked i lufthavnen, startede min rejse for alvor.
Den første flyvetur var kort, da jeg først kun skulle til Frankfurt og så skifte til Japan - Det hjalp også, at jeg faldt i søvn næsten med det samme og sov ind til de startede nedflyvningen ;-)
Nu var det så tid til den lange flyvetur. Jeg mener, at piloten sagde, at den varede ca. 10 timer og 50 minutter. Flyet var dog 20-30 minutter forsinket fra start, men det var også et stort fly med MANGE mennesker. Det skal lige siges, at man føler sig lidt "out of place" når omking 90% af passagererne er asiatiske og så står jeg der som den blege, blonde dansker, men det var faktisk en overraskende god flyvetur. Jeg fik min vinduesplads (meget vigtig!) og så var der et ledigt sæde mellem mig og en af de andre passagerer, så jeg skulle ikke engang sidde tæt op af nogen. Film-udvalget kunne have været lidt bedre, men jeg fik da set The Croods! Maden var selvfølgelig som altid ikke noget at prale af - men det har jeg nu heller aldrig oplevet, så det var ikke nogen stor skuffelse - men jeg fik da en smule. Jeg havde jo så også nogle kiks og Marabou chokolade med hjemmefra, så helt fortabt var jeg ikke ;-)
Glæder mig og ser frem til det store eventyr, der ligger foran mig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar